Værd at vide om Mus

Latinsk navn: Mus musculus

Alder: 1,5 - 3 år 

Kuld: 6 - 12 unger 

Fødselsvægt: 1 – 1,5 g

Øjne åbne: 12 - 14 dage

Graviditets periode: 19-21 dage

Gennemsnitlig vægt: han 20-40 gram og hun 25-40 gram

Kønsmoden: 6 - 7 uger

Dier i: 21 dage

Diæt: Omnivor (altædende) 

Racer:
Der er mange varianter af mus, med varierende markeringer og pelstyper. Der er ca. 40 standardiserede varianter, med op til 200 mulige variationer. De mest almindelige mus er med røde eller sorte øjne. Musene deles op i fem sektioner – henholdsvis ”Self”-, ”Tan”-, ”Marked”-, ”Satin”-, ”Enhver anden variant”- mus, hver af de forskellige typer har deres eget særpræg.

Pasning af mus:
Mus skal være anbragt i et sikret bur med trådnet og med en plastic eller metal bund. Mus kan trænge igennem meget små huller, så sørg for at tremmeafstanden er tilstrækkelig lille. Vælg et bur med en stor dør, så du ikke behøver at jage din mus rundt, når de prøver at fange den. Glas terrarier kan nemt blive overophedet og giver dårlig ventilation, og kan ikke anbefales. Træbure er heller ikke passende, da musen kan gnave sig ud.

Mus udforsker gerne deres omgivelser og motionerer, så et bur med flere etager giver masser af gulvplads. Giver musen møbler som stiger, redekasser, rør, legetøj og et løbehjul. 

Urin lugter og kan nemt irritere deres luftveje, så prøv at undgå dette ved at skifte strøelse regelmæssigt en eller to gange om ugen. Egnet toilet strøelse er bløde, absorberende, papirbaserede produkter.

Fodring af mus:
Mus er altædende og kan næsten spise alt – korn, græs, frø, rødder og stilke af forskellige planter, voksne insekter og endda larver. De har brug for en temmelig stor mængde protein i deres kost for at holde dem i god stand. En foderblanding for mus med naturlige ingredienser kan holde din mus i form. Små mængder af frugt og grønsager kan tilføjes for ekstra variation. Giv ikke din mus enhver form for fødevarer eller snack, da disse kan være høje i kalorier, sukker eller fedt. Sørg for, at der er frisk drikkevand til rådighed hele tiden i en stabil skål eller helst en vandflaske. 

Den veterinære anbefalede anbefalede fodringsmetode er en monokomponent foder, hvor alle de væsentlige ingredienser er til rådighed.

Godbidder og snacks til mus:
Mus elsker en godbid, og så længe de er gode for dem, kan du sagtens give en eller to lejlighedsvis. Prøv at skjule nogle i buret for at tilskynde dem til at søge efter føden.  

Motion:
Mus holder sig gerne beskæftigede og gerne med alle former for legetøj. Mus nyder virkelig løbehjulet, dem med slidbaner og sider, er sikre end åbne hjul. Rør og tunneler giver løbe- og udforskningsområder og kasser og eller en labyrint udgør gode skjulesteder. Mus er fremragende til at klatre og elsker at gnave, så en stige eller et tov vil holde dem beskæftiget.

Håndtering af mus:
Mus bider sjældent, men kan bevæge sig hurtigt, så yngre børn (under 10 år) kan have svært ved at håndtere dem. Du skal passe på ikke at håndtere musen for voldsomt eller tabe den, da dette kan føre til traumer. Hvis en mus ikke er vant til at blive håndteret, kan den nappe. For at håndtere en ukendt eller nervøs mus, tag fat ved haleroden (ikke spidsen), løft deres bagdel lidt op, og skub den anden hånd under den med håndfladen opad. Så kan du hæve din hånd op med musen siddende på. Men hold fast i halen, med mindre du ved den er rolig.

Social adfærd og fællesskab:
Mus er meget sociale dyr og har brug for en kammerat til at leve med, så få mindst to mus eller en gruppe af samme køn. I naturen lever de i store familiegrupper med en han, flere hunner og deres afkom. Hanner kan være meget aggressive over for hinanden, især hvis de ikke er vokset op sammen, eller hvis de er anbragt i et begrænset rum med modne hunner. Hanner producerer også en muggen lugt, så de lugter mere end hunner. Hunner får det ofte godt sammen, især når de er en del af en familie eller sat sammen fra en ung alder.

Alm. Sygedomme:

Barbering:
Mus der bor i grupper kan vise ”barberings”adfærd, det vil sige den dominerende mus napper fra knurhår og hår omkring snude og øjne af gruppens medlemmer. Ingen andre læsioner kan ses og ofte vil den dominerende mus være den eneste uden hårtab. Fjernelse af den dominerende mus kan løse problemet, dog kan en anden mus indtage rollen.

Mider:
Der er tre almindelige mider, der kan påvirke din mus. Disse kan få din mus til at klø og kradse sig, hvilket kan føre til skader på hoved- og halsområdet. Omfattende udtynding af hår på hovedet og kroppen kan være et følge, og pelsen forekommer ofte fedtet. Din dyrlæge kan identificere årsagen og anbefale en ordentlig behandling.

Åndedrætssygdomme:
Mus kan lide både af øvre og nedre åndedrætssygdomme. Typiske tegn omfatter snøften, nysen, ”snakken” og problemer med vejrtrækning (dyspnø). Hvis sygdommen fortsætter kan følgerne være: vægttab, røde tårer, samt en pjusket pels. En akut infektion hos nyligt fødte og unge mus er ofte dødelig. Åndedrætssygdomme hos mus kan være meget svær at behandle, så besøg din dyrlæge ved det første tegn på sygdommen.

Forvoksede tænder:
Ligesom andre gnavere har mus også orangefarvede fortænder der vokser i hele deres liv i modsætning til deres bagerste tænder. At gnave er vigtigt for at holde deres tænder i form. De øverste fortænder skal være ca. 3 gange så lange som de nederste, så du skal ikke forveksle dette med forvoksede tænder. Når forvoksede tænder forekommer, bør du tage din mus med til dyrlægen for at få tænderne trimmet. 

Brystkirtel tumor:
Ældre mus kan lide af tumor i brystkirtlen, som ofte er ondartede. Behandling/operation giver ofte et dårligt resultat.

Tyzzer sygdom:
Dette er en meget alvorlig tilstand forårsaget af en bakteriel infektion, og det fører til diarré. Generelle tegn på sygdommen er dehydrering og manglende appetit. Tag din mus til dyrlæge straks, hvis du ser disse symptomer, da sygdommen ofte er dødelig. Overbefolket bur, dårlig hygiejne, eller en høj temperatur plus en anden sygdom, på samme tid, kan udløse dette.